Mårer
Hvis man har besøg af husmåren er der som regel ingen tvivl, da den støjer voldsomt om aftenen eller hen på natten. Husmåren er udbredt i hele Europa med Danmark som nordgrænsen. Antallet af mår er steget voldsomt de senere år. Samtidig er husmåren også almindelig i byerne, hvor den tidligere mest var et problem på landejendomme.
Husmåren ødelægger både undertag og isolering, for slet ikke at tale om de skader den kan lave på et stråtag. I forbindelse med husmår kan der være lugtgener, samt andre skadedyr, da den slæber byttedyr som mus, rotter og fugle op på loftet.
Da vi er i besiddelse af jagttegn kan det i nogle tilfælde være muligt at skyde måren. Vi tilbyder professionel fangst og aflivning til fast pris.